Gradvis genåbning af Inzhape

Sådan forholder VI os i centeret i opstartsfasen:

For at kunne håndtere den gradvise genåbning sikkert og ansvarligt for alle, har vi iværksat en lang række initiativer i Inzhape. Generelt vil genåbningsplanen være en overgangssituation, hvor ekstra foranstaltninger implementeres udover de normalt gældende  anbefalinger og retningslinjer.
Alle bedes bakke op om de iværksatte initiativer, så vi sammen kan komme ud på den anden side.

 På baggrund af forbud af større forsamlinger, har vi i InZhape valgt at starte ud med max 40 personer i centeret samtidigt. Du kan altid gå til ww.inzhape.dk og på forsiden se en liveopdatering af, hvor mange der opholder sig i hvert center. Dette styres igennem adgangskontrol via vores dørsystem. For at sikre, at afstandskravet på mindst 2 meter for fysisk aktivitet overholdes, har vi valgt at lave begrænsning på 10 deltagere pr hold, og har nedlukket hver anden Cardio maskine i overgangsperioden. Alle fitnessmaskiner er afskærmet med skillevæg, og træningsmåtter må kun benyttes med eget stort håndklæde. Badefaciliteter og sauna er midlertidigt lukket, og der er opsat afspritnings-stationer rundt omkring i centeret, samt ved ind og udgang.

Børne/legeområde og lounge er lukket.

Der er opfordret til via skiltning i hele centeret, at aftørre maskiner og andet udstyr før og efter brug. Der er endvidere afsat ekstra timer til rengøring, udluftning og desinficering af berøringsflader som bl.a. håndtag, skærme, toiletter m.m.

For at overholde alle generelle retningslinjer fra kulturministeriet, følges ligeledes retningslinjerne for hjemsendelse af personale eller medlemmer med symptomer.

Sådan skal DU forholde dig som bruger af centeret i opstartsfasen: 

Ved indgang SKAL du indtjekke dig på fremmødeskærmen, så adgangskontrollen kan holde styr på antal medlemmer i centeret. Se liveopdatering på antal brugere i centrene på www.inzhape.dk.

 

  • Bliv hjemme hvis du har symptomer, eller hvis du er sårbar eller på anden vis i risikogruppen.
  • Du må max opholde sig i InZhape 1 time ad gangen
  • Kun hver anden maskine kan benyttes af hensyn til afstand.
  • Vask hænder eller sprit af, når du kommer, skifter aktivitet og forlader centeret.
  • Hold afstand fra andre – mindst 2 meter.
  • Host og nys i albuen.
  • Desinficer maskiner og redskaber før og efter brug.
  • Mød op til træning omklædt og bad hjemme bagefter (badefaciliteter og sauna vil være lukket)
  • Medbring håndklæde til at tørre dig af med under træning (evt. måtte).
  • Vi opfordrer til at man IKKE medbringer børn

Holdtræning

For at kunne tilgodese alle medlemmer samt Sundhedsstyrelsens retningslinjer, vil følgende gøre sig gældende for holdtræning i opstartsfasen: 
  • Hvert medlem må kun melde sig på 1 hold pr. dag.
  • Der vil kun være mulighed for 10 deltagere pr. hold.
  • Hold vil vare i 45 min – de sidste 5 min bruges på oprydning samt afspritning af benyttet udstyr.
  • Hold afstand – mindst 2 meter.
  • Medbring egen måtte eller et badehåndklæde, der kan dække vores måtter.

Vi beder alle vores medlemmer tage godt imod disse initiativer, så vi sammen kan overholde Sundhedsstyrelsens foreløbige anbefalinger og så alle kan få lov til at træne igen.

OBS! Retningslinjerne kan ændres løbende i henhold til Sundhedsstyrelsens krav.

VEL MØDT – VI HAR SAVNET JER 🙂

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Ønsker du at modtage gode fif og råd, nyheder og tilbud så meld dig til vores nyhedsmail der udkommer ca. en gang om måneden