YOGA

YIN YOGA

Yin Yoga er en blid, meditativ og terapeutisk form for yoga, hvor fokus er på at udstrække kroppens dybere væv. Hvor andre typer yoga prioriterer muskelaktivering, arbejder vi her med afspænding, bindevævet og kroppens energiflow. 

Yin Yoga består af cirka 25 stillinger, som typisk holdes i længere tid (3-5 minutter). Uanset om du føler stress, ømhed eller er påvirket af gamle skader og stivhed, vil du opleve at yin yoga kan løsne dybe spændinger og frigøre kroppen for stress. Holdet fokuserer på at skabe ro i sindet, øge fleksibilitet, styrke bindevævet og give dyb afslapning.

TRAUMA RELEASE YOGA

Trauma Release Yoga er en blid og nærværende yogaklasse, der forløser dybe spændinger og stress fra kroppen. Klassen bygger på principper fra TRE® – Tension & Trauma Releasing Exercises, hvor simple øvelser og naturlige rystelser aktiverer kroppens egen evne til at slippe fysiske og følelsesmæssige spændinger.

Vi starter med rolige, groundende bevægelser og blide stræk, som forbereder kroppen på at give slip. Herefter guides du trygt igennem en proces, hvor små spontane rystelser eller vibrationer hjælper nervesystemet med at regulere sig selv og skabe dyb ro og forløsning. Timen kræver ingen erfaring med yoga eller TRE – alle kan være med i deres eget tempo, og du skal være forberedt på følelsesmæssige reaktioner, fra dig selv og andre. Du inviteres til at lytte til din krop i et trygt og støttende rum.